Hasselnødder

Hasselnødder

Hasselnødder er frugterne fra Corylus avellana L., et træ, der allerede var særdeles populært for mange århundreder siden. I den romerske oldtid var det normalt at forære hasseltræer væk for at bringe lykke. Det samme gjorde sig gældende i Frankrig, hvor træet blev givet som bryllupsgave som et symbol på frugtbarhed.

Hasselnødder som en del af Ferreros rødder

Hasselnødder som en del af Ferreros rødder
Hasselnøddetræet trives i Middelhavsområdet, primært i Tyrkiet i området ved Sortehavet, men også i Italien, særligt i de centrale regioner Lazio og Campania. I Italien findes også et andet sted, der er berømt for sine hasselnødder: Langhe-regionen i Piemonte, hvor Nutella® blev til. Historien om Nutella® startede faktisk med hasselnødder ledsaget af Ferreros ekspertise og tradition med frugten.

Vores hasselnødders oprindelse

Vores hasselnødders oprindelse
De hasselnødder, der bruges i Nutella®, stammer fra Tyrkiet og Italien, hvor de primært dyrkes af mindre dyrkere og landbrug. Hasselnødderne høstes mellem starten af august og slutningen af september. Når nødderne er høstet, tørres de, renses og sendes til knækning, hvor de sorteres, knækkes, afskalles, udvælges og derefter pakkes og sendes til Ferreros fabrikker.

Kvalitet, der fremmer smagen

Kvalitet, der fremmer smagen
Vi køber udelukkende rå, afskallede og hele hasselnødder fra den seneste høst. Før ristningsprocessen på fabrikken udfører vi igen kvalitetstjeks for at sikre, at alle de udvalgte hasselnødder opfylder vores strenge krav. Hver dag sikrer interne bedømmere på vores laboratorier, at smagen, aromaen og teksturen er optimal på hvert trin i processen for at sikre en fremragende produktkvalitet for vores kunder.

Vores fortræffelighed inden for bearbejdning af hasselnødder

Vores fortræffelighed inden for bearbejdning af hasselnødder
Vi behandler hasselnødder direkte på alle Ferrero-fabrikker, der producerer Nutella®.
Det gør det muligt for os at riste og finkværne hasselnødderne i absolut sidste øjeblik for yderligere at fremhæve deres aroma. Resultatet af denne proces er den silkebløde 100 % hasselnøddepasta, der udgør hjertet i opskriften på Nutella®. Den blandes derefter inden for få timer med de andre ingredienser og indfanger derved den absolut bedste hasselnøddeduft i Nutella®-cremen.

Ekspertise langt ud over hasselnødder

Ekspertise langt ud over hasselnødder
Siden starten af 2000 er vi hos Ferrero begyndt at involvere os i andre stadier af forsyningskæden for hasselnødderne. Vi startede med at engagere os i landbruget og avlen af hasselnødder, startende med opdyrkning af potentielt nye regioner i verden såsom Georgien, Chile, Sydafrika og Australien for blot at nævne nogle få. Det garanterer en konstant høj kvalitet og friskhed for hasselnødderne gennem hele året takket være en yderligere høst på den sydlige halvkugle fra februar til maj.

I 2014 købte vi derudover det familieejede hasselnødfirma Oltan Group, som er verdensførende inden for køb, behandling og salg af hasselnødder, og det gjorde det muligt for os at tilegne os nye færdigheder og viden om de forskellige stadier i udvælgelsen og behandlingen af hasselnødder. Alle disse aktiviteter er nu samlet under en paraply, Ferrero Hazelnut Company, der så dagens lys i begundelsen af 2015.

Ferreros værdier for landbrug

Ferreros værdier for landbrug
Den erfaring, vi har høstet i forbindelse med køb og dyrkning af hasselnødder over hele verden, har hjulpet os med at standardisere og fremme best practice inden for landbrug.
Ferrero Farming Values Hazelnut (FFVH) er et program, der blev oprettet i 2012 særligt for køb af hasselnøddder. Målet med programmet er på den ene side at øge produktiviteten og forbedre kvaliteten efter høsten af vores primære råvare og på den anden side at sikre, at produktionen og høsten udføres på en ansvarlig og respektfuld måde.
Op til i dag har programmet allerede etableret 95 modellandbrug og afholdt mere end 200 uddannelsessessioner i 6 regioner i Tyrkiet med omkring 14.000 underviste dyrkere. Vi stiler efter at nå mere end 25.000 dyrkere i 2016 og etablere over 100 modellandbrug.

På vej mod en ansvarlig forsyningskæde gennem sporbarhed

På vej mod en ansvarlig forsyningskæde gennem sporbarhed
Målet for vores koncern er at sikre, at 100 % at vores leverandører senest i 2020 arbejder på at producere hasselnødder med respekt for:

- national lovgivning, hvad angår arbejdsbetingelser (ikke ansætte arbejdere under den alder, der er fastsat i gældende lovgivning):
- Ferreros etiske regler
- Ferreros adfærdskodeks

For at nå vores mål har vi hos Ferrero etableret et sporbarhedssystem tilbage til landbrugene og gennemgange på stedet af SCS – et verdensomspændende og førende certificeringsselskab – for at bekræfte overholdelse gennem uanmeldte kontrolbesøg i løbet af høstmånederne fra august til september. Sporbarhedssystemet vil dække 100 % af vores forsyningskæde i 2020.

Vores sporbarhedssystem

Vores sporbarhedssystem
Sporbarheden håndteres i samarbejde med GeoTraceability og giver også et klart billede af plantagernes placering, produktionen fra de landmænd, der leverer til Ferrero og de primære problemer, de står overfor, så vi bedre kan forstå, hvilken form for tekniske hjælp de har brug for. Særligt i Tyrkiet har vi sammensat et hold landbrugsteknikere til at hjælpe dyrkere med produktionen af hasselnødder. Men hjælp fra en lokal NGO tilbyder vi undervisning i god social praksis for at øge opmærksomheden omkring ordentlige arbejdsbetingelser.