Kakao

Kakao

Vidste du, at kakao (Theobroma cacao) betyder "Gudernes mad"? Aztekerne betragtede kakao som en hellig plante. Selvom kakaoen uden tvivl stammer fra Sydamerika, dyrkes træet nu i tropiske områder i hele verden.

Udvælgelsen

Udvælgelsen
Den kakao, vi bruger til Nutella®, stammer primært fra Vestafrika. Kakaotræer bærer kakaobælge, der stikker direkte ud fra stammen og grenene. Når kakaobælgene er modne, høstes de, samles og sprættes op. Kakaobælgene, de frugter, der indeholder kakaobønner, høstes hele året. Bælgene åbnes, og bønnerne med frugtkødet fjernes og fermenteres. Fermenteringsprocessen tager omkring en uges tid, hvor bønnerne får godt med tid til at udvikle deres duft og smag. De fermenterede bønner tørres derefter i solen for at reducere fugtindholdet og sendes til sidst til Ferreros fabrikker. Vi køber kun kakaobønner, der er omhyggeligt udvalgt for deres topkvalitet.

Ægte knowhow om behandling af kakaobønner

Ægte knowhow om behandling af kakaobønner
Den kakao, vi bruger, behandles udelukkende i Ferreros produktionsanlæg efter gennemgang af strenge kvalitetskontroller: smag og duft samt fysiske, kemiske og mikrobiologiske tjeks. Vi køber kun rå kakaobønner, og vi forvandler dem til kakaopulver for at fremstille Nutella®. I årenes løb har vi købt og udviklet omfattende ekspertise i behandling af kakaobønner. Ferreros kakaopulver har en bestemt aroma, der bidrager til den unikke smag af Nutella®.

Bearbejdningsmetoden

Bearbejdningsmetoden
Kakaopulveret udvindes ved at bearbejde de rå kakaobønner i en flerfaset transformationsproces. Vi starter med tørringsfasen efterfulgt af afskalning, hvor bønnerne lægges i en stor kværn, der adskiller de spiselige dele (nibs), der bliver malet fra skallen. De malede nibs bliver efterfølgende alkaliseret og ristet for at frigøre deres smag og farve. Herefter males de til kakaomasse, der presses for at adskille kakaosmørret fra "kakaokagen". Til sidst males de pressede kager for at fremstille kakaopulver.

På vej mod en bæredygtig forsyningskæde

På vej mod en bæredygtig forsyningskæde
Kakao dyrkes primært i udviklingslande. Med den stigende efterspørgsel på kakao står dyrkere over for mange udfordringer, hvis de skal kunne forsyne det globale marked og håndtere kompleksiteterne ved økonomiske, sociale og miljømæssige anliggender. Ferrero køber omtrent 120.000 tons kakaobønner hvert år. For at sikre fremtiden for kakaosektoren er det vores prioritet ikke kun at sikre en kakaoforsyning i topkvalitet, men også – og endnu mere vigtigt – at forbedre levevilkårene for kakaoproducerende familier i de lande, der sælger kakaoen, og at øge deres dyrkningsmæssige knowhow.

På vej mod et fælles mål

På vej mod et fælles mål
Ferrero er medlem af World Cocoa Foundation (WFC), som arbejder på at fremme en bæredygtig kakaoøkonomi gennem økonomisk og social udvikling og miljømæssig forvaltning i kakaoproducerende samfund. Med målet om at købe 100 % certificeret kakao i 2020 samarbejder Ferrero tæt med certificeringsstandarder (aktuelt med UTZ Certified, Rainforest Alliance CertifiedTM og Fairtrade) for at forbedre levevilkår for kakaoproducerende familier samt øge den dyrkningsmæssige knowhow i producerende lande. I dag er mere end 40 % af den kakao, vi bruger, certificeret og vi sætter fortsat tempoet op for at nå vores slutmål.

Cacao roadmap